Køberrådgivning

Byggeteknisk køberrådgivning med bygningsgennemgang for kr. 2.999,- inkl. moms (op til 200 m2)

Byggeteknisk køberrådgivning ved køb af fast ejendom.

Køb af fast ejendom er for de fleste en af de største beslutninger i livet. Det kan virke uoverskueligt, og mange har svært ved helt at forstå og forholde sig til tilstandsrapporten, energimærket, ejerskifteforsikringen samt handlens dokumenter i øvrigt. 

 

Derfor kan vi tilbyde dig en byggeteknisk køberrådgivning, hvor vi medvirker ved gennemgang af ejendommen inden du beslutter dig. Vi kan ved gennemgangen forklare de forhold, der er beskrevet i den foreliggende tilstandsrapport og energimærkningsrapport, ligesom vi kan værdisætte skader der bør udbedres.

 

 Vær i øvrigt opmærksom på, at ikke alle tilstandsrapporter er lige retvisende (se linket fra kontant herunder).

https://www.dr.dk/drtv/se/kontant_-boligdroemme-i-ruiner-_1_2__253271

Vores gennemgang sikrer dig konkret og vigtig viden om boligens stand, udbedrings- og/eller forbedringsmuligheder samt energibesparende tiltag, der kan nedbringe dit energiforbrug.

Du skal være opmærksom på

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan søge erstatning for forhold, som du har kendskab til, før du underskriver købsaftalen. Din byggetekniske køberrådgivning bør derfor have fokus på fremtidig vedligeholdelse, muligheder for forbedringer og eventuelle ændringer af huset.

 

 

Med hensyn til ejerskifteforsikring, så vær opmærksom på, at det i følge lov om forbrugerbeskyttelse er dig som køber, der vælger hvilken ejerskifteforsikring du vil have. Sælger er forpligtet til at betale halvdelen af den billigste basisforsikring, som kan tilbydes, men det er dig, der bestemmer hvilken ejerskifteforsikring og i hvilket selskab, den skal tegnes.

 

 

Og, det er ikke ligegyldigt hvilket forsikringsselskab, du vælger, når du tegner din ejerskifteforsikring. Et nyligt og skræmmende eksempel herpå, fra efteråret 2016, har været historien omkring Husejernes forsikringsselskab, der har tilbudt ejerskifteforsikringer til en meget lav pris, men som så også efterfølgende kom i problemer i forhold til at løfte deres erstatningsforpligtelse, hvilket resulterede i forsikringsselskabets konkurs. Firmaet var ikke omfattet af garantifonden for skadesforsikringsselskaber, hvilket betød, at berørte kunder med forsikringskrav pludselig stod helt uden dækning.

Ved valg af ejerskifteforsikringsselskab

Ved valg af ejerskifteforsikringsselskab kan det ofte være en god idé at vælge det selskab, som også tegner din senere husforsikring (storm og brand), selvom denne måske er lidt dyrere end konkurrerende selskaber. Du undgår derved, i grænsetilfælde mellem et ejerskifteforsikringsforhold og almindeligt husforsikringsforhold at blive kastebold mellem to forsikringsselskaber.

Pris for byggeteknisk køberrådgivning inkl. ovennævnte gennemgang, er kr. 2.999,- inkl. moms.

Vidste du at...

Var du ikke bekendt med overstående, så udfyld formularen, så vil jeg give dig et uforpligtende opkald.

Vil du høre mere?

Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt.